Broen over Drina
Dramatiseret af Anders Ahnfelt-Rønne©
Ikke langt fra Sarajevo strækker den mægtige og lange honningfarvede bro sig over floden Drina, som danner baggrund for Ivo Andrić berømte roman fra 1945. Bl.a. denne roman skaffede forfatteren Nobelprisen i litteratur (1961). - Mens floden under et uvejr raser og medfører en katastrofal oversvømmelse i Višegrad, trækker de gamle religiøse ledere i byen sammen i sikkerhed oppe af bjergsiden - under den muslimske købmands tag. Alle er gennemblødte og anspændte, men man viser værdighed og holder hovedet højt, og slutter sig sammen i et fællesskab på trods af de stridende trosretninger. Der opstår i mørket en ny sameksistens mellem kristne, muslimer og jøder – ja, næsten en uvirkelig eksistens selv om den er virkelig. For den havde ikke været der i går, og den vil ikke være der i morgen. Den er blot som en ø for en kort tid dukket op af tidens hav.
Broen over Drina blev under den tyrkiske storhedstid i det 16. århundrede bygget som et handelsmæssigt bindeled mellem Orienten, Serbien og Mellemeuropa. Det var, som om selve meningen med broen blev dens uforanderlighed, mens alt andet rasede i en etnisk og religiøs heksekeddel. De tragiske men også lunefulde fortællinger bindes i Undergrundens turné-forestilling sammen af sange og harmonikamusik.
Med Anders Ahnfelt-Rønne og Charlotte Hjørringgaard Larsen/Nana Bugge Rasmussen som solist i bl. a traditionelle Balkan-numre og sange af Mikis Theodorakis.
Varighed - Ca. 2 timer
Pris - 22.800,- plus moms
Producent - Egnsteatret Undergrunden
Formidlingsordning og refusionsordning - Ja
Tekniske krav - mørklægning, inddækning, et stationært spillelys samt en tekniker til hjælp med at tage imod og afvikle forestillingen
Kontakt info@undergrunden.com eller telefon 40 10 39 11
Spilleperiode: Turnéperiode: 2019-2020 og 2020-2021