Min Far og Vrede Mand

minfarogvredemand

Vinder af prisen Best Opera ved YAMawards 2016 samt nomineret til en Reumert i kategorien Årets Børne-/Ungdomsforestilling 2016.

 

Min far og Vrede mand er en poetisk og eventyrlig forestilling med sang, tekst og levende nyskrevet musik. En børneopera!

Forestillingens fortæller er Dreng på 7 år. Dreng fortæller om far der smiler, som æbler på bordet og om mor, der ler i sin fineste kjole, som en gave med sløjfe. Men Dreng fortæller også om Vrede Mand, der bor inden i far. Dreng beslutter derfor at skrive et brev til kongen: "Kære konge. Far er vred. Er det min skyld"?

Musikken til Min far og Vrede Mand er skrevet af den internationalt prisvindende komponist Steingrimur Rohloff. Sammen med Reumert-vinderne Marc van der Velden (instruktion) og Jesper B. Karlsen (libretto) har han ladet sig inspirere af børnebogen Vrede Mand (Sinna Mann) skrevet af den norske forfatter Gro Dahle.

En co-produktion af ZeBU og Musikteatret SAUM

Komponist: Steingrimur Rohloff
Libretto: Jesper B. Karlsen
Instruktør: Marc van der Velden
Sangere: Ingeborg Fangel Mo og Jens Søndergaard
Dukkespiller: Lene Hummelshøj
Musikere: Live Johansson (cello) og David Hildebrandt (slagtøj)

Scenograf: Rikke Juellund
Lysdesigner: Mårten Axelsson
Dukkemager: Paul Arne Kring
Systue: Maria Ipsen
Scenebygger: Niels Lau
Tekniker: Jesper Hasseltoft
Produktionsleder: Thomas Johan M.R. Bæhring