Historien_web

’Historien om en sang’ tager udgangspunkt i skuespiller og dramatiker Mei Oulunds besøg hos en række ældre borgere i Odsherred. Hendes mål var at få deres livshistorie.

“Næsten alle åbnede døren med et: “Jeg kan jo nok ikke fortælle noget som kan interessere dig” – men derfra begyndte altid en samtale, der sjældent varede mindre end 2 1⁄2 time, og jeg blev til stadighed slået af den generøsitet og varme, jeg hver gang blev mødt med.”

Mei Oulund, dramatiker.

Disse livshistorier er blevet fortolket i monologer og tilknyttede sange og sat i scene som en lille varm teaterkoncert for ældre i alle aldre.

I denne omgang besøger vi Ryetbo Plejehjem mandag d. 1/2 kl. 14.00 og Ældrecentret Svanepunktet tirsdag d. 2/2 kl. 15.00.

Undergrunden finansierer forestillingen gennem et kommunalt tilskud, og dette tilbud er derfor gratis for brugerne af ovennævnte plejehjem og ældrecenter samt deres pårørende.