Undergrunden har besluttet at alle årskortholdere med købt årskort for år 2020, selvfølgelig får deres årskort forlænget automatisk grundet COVID-19, så de kan glæde sig til at se f.eks Dyrets år i 2021.

Iflg. gældende restriktioner skal publikum ikke længere fremvise coronapas til forestillingerne.

Dyrets År - 1666 
en opera om Marie Grubbe
Ny dansk kammeropera, der handler om nogle vilde måneder i den helt unge Marie Grubbes liv. En opera om tro, død, undergang og lidenskabelig kærlighed.
Marie befinder sig i bidende vinterkulde på Akershus i Oslo, nygift i et arrangeret og lidenskabsløst ægteskab med Kong Frederik III’s uægte søn Gyldenløve. I de dybfrosne omgivelser heroppe opdager hun sit eget varme blod: hun forelsker sig voldsomt i slottets franske ritmester, der som den første vækker hendes ustyrlige erotiske kræfter. Hermed indleder hun den livslange og kompromisløse hengiven sig til sin krop og sine lyster, som giver hende vilde og stærke sanselige oplevelser, men som samtidig fører hende ud i en ufattelig social deroute.
Operaens handling udspiller sig i år 1666. Et år, som mange fortolkede som apokalypsens år, fordi det rummede “dyrets tal” 666 fra Johannes’ Åbenbaring. Dommedag er nær! Operaen fortæller historien om, hvad frygten for katastrofen kan drive os til, men også om, hvor frygtløs kærligheden og de erotiske drifter kan gøre os.
Operaen er baseret på Lone Hørslevs roman fra 2014 “Dyrets År”.

 

Forestillingen er en co-produktion mellem Teater Undergrunden & Aarhus Sommeropera - i et samarbejde med Copenhagen Chamber Performance.

Medvirkende:

Radmila Rajic
Katinka Fogh Vindelev
Camilla Button
Sidsel Aja Eriksen
Morten Grove Frandsen
Petter Moen
Teit Kanstrup
Jens Bruno Hansen

Komponist: John Frandsen
Scenograf: Gøje Rostrup
Dirigent: David Riddell
Iscenesættelse: Madeleine Røn Juul

Randers Kammerorkester

Efter bogen "Dyrets År" af Lone Hørslev

OBS! Forestillingen er gratis for årskortholdere

Spilledage

10 & 11 september

Spilletider

kl.19.30 / kl.16.00

Billetter

240 kr (ekskl. gebyr)