Carmen
Undergrunden har opfordret tre solister til at sammensætte 3 aftener, der både kan opleves hver for sig og i en sammenhæng: Carmen, Koncerten og Krigen.
Særpris for alle 3 forestillinger. Ønsker du at se alle 3 forestillinger, kan de købes til den samlede pris 330kr. Denne særpris kan kun bestilles ved mail til nicole@undergrunden.com
Med introduktion af Lotte Heise.
Andrea Pellegrini gæster Galaksen med en selvskabt fortælling om Carmen. Med sig har hun Magnus Vigilius i rollen som Don José samt dansere fra Sevilla.
En unik og komprimeret udgave af George Bizets Carmen, hvor den klassiske opera møder den autentiske spanske flamenco i helt rå omgivelser.
På scenen ses mezzosopranen Andrea Pellegrini i titelpartiet overfor den store danske heltetenor Magnus Vigilius i rollen som Don José; flamenco-kunstnere fra Sevilla og Ry akkompagneret af percussionis- ten David Hildebrandt og pianisten Tanja Zapolski.
Carmen er en fortælling om to verdener, der mødes. Den retskafne officer Don José møder sigøjnerkvinden Carmen. Carmen er nederst i det sociale hierarki - uden bolig, status og penge. Til gengæld har hun sin frihed, som hun hylder over alt andet. Don José vil kærligheden - kærligheden med Carmen. Men den aften, hvor hun kunne blive hans, vælger han pligten frem for Carmen, og det skulle han aldrig have gjort!
Oplev dette brag af en musik- og danseforestilling!
Medvirkende:
Andrea Pellegrini - Carmen
Magnus Vigilius - Don José
David Hildebrand - Slagtøj
Tanja Zapolski - Klaver
Eugenio Iglesias Jimenez - Guitar
Kirstine Hastrup - Danser
Torombo Suarez - Danser
Forestillingen er produceret i et samarbejde mellem Andrea Pellegrini og Bornholms Teater.
For at se Koncerten eller Krigen, klik på billederne herunder: