Boris Godunov

Et musikalsk drama om bristede illusioner og magtsyge

"En forbløffende opførelse skabt på en scene af nærmest frimærkestørrelse. Skabt med de forhåndenværende, men gyldne søm i en fræk, men velbegrundet iscenesættelse. Godt skuldret"
* * * * Gregers Dirckinck-Holmfeld

"Anders Ahnfelt-Rønne har tilrettelagt og iscenesat hele den store operaaften med sikre kort på nøgleposterne og en beundringsværdig spillelyst hos alle – ikke mindst hos den fænomenale pianist Ulrich Stærk, der igen ene mand tager sig af hele orkestermusikken. Topdygtigt og helt fyldestgørende."
* * * * Knud Cornelius, Frederiksborg Amts Avis 6/9-16

 

Original, blodig og bevægende.
"Roser til alle (...) jeg kan varmt anbefale dig at købe billet til dette voldsomt medrivende værk"
Poul Einer Hansen, Operabladet Ascolta

---

Først forbød censuren i Rusland dette malende, store slaviske mesterværk, men siden har det gået sin sejrsgang over hele verden. ’Boris Godunov’ er historien om mordet på Dimitrij - den lille dreng, der i slutningen af det 16. århundrede var den retmæssige arving til tronen i Kreml – og det samvittighedsnag som plagede den velmenende Boris Godunov, og som til sidst blev hans død. Det er også fortællingen om krøniken i klostret og om forræderen Grigorij, der giver sig ud for at være Dimitrij og drager med en hær imod Moskva.

Operaen er fuld af intriger blandt zarens folk, af magtfuld og skinsyg kærlighed hos den polske fyrstinde Marina og spændende scener om den rettænkende zar, hans bristede illusioner og kærlighed til sine børn. Til slut toner den enfoldige landsbytosse frem - i en enkel vise udtrykker han sin smerte over det russiske folks skæbne.

Operaen er skrevet Modest Mussorgskij (1872) - efter skuespil af digteren Pusjkin og synges på dansk.

Medvirkende
Per Bach Nissen, Gert Henning-Jensen, Jens Søndergaard, Andrea Pellegrini, Adam Frandsen, Steffen Bruun, Felicia Gyllenstig Serrao, Charlotte Hjørringgaard Larsen, Simone Rønn, Nikola Matišić, Lasse Winther og August Søndergaard.

Kormedlemmer fra Opera i Provinsen (Indstudering Jonas Viggo Pedersen).

Holdet bag
Musikalsk ledelse: Ulrich Stærk
Scenografi og kostumer: Rikke Juellund
Scenografassistent: Kine Fagerheim
Assistance til produktion og afvikling: Line Jensen, Ellen Ahnfelt-Rønne, Nicole Johansen
Assistance til kostumer: Berith Ann Christensen, Maria Ipsen
Lysdesign: Lars Schou
Maler og bygger: Niels Lau
Iscenesættelse: Anders Ahnfelt-Rønne
Foto: Roberto Fortuna
Forestillingsfotos: Ninna Lundberg

Forestillingen gennemføres med økonomisk tilskud fra Knud Højgaards Fond og Aage og Johanne Louis-Hansens Fond.