En operafarce om to blindes kamp…
I 1856 fik en komponist ved navn Offenbach sit store gennembrud med en vild og vanvittig operafarce. Den hed de “De to blinde”, og den var kanonhittet i Paris det år.
Idag er stykket blevet lidt forældet, og ikke særlig sjovt. Men selve ideen var god nok – og da Offenbach senere skrev så meget god musik, at ingen nogensinde vil få hørt det hele, så var det nærliggende at prøve at lave en ny udgave af “De To Blinde” – men denne gang med lutter hits fra operettemesterens øverste skuffe!
De to blinde er tiggere, og de har hver for sig fundet det bedste sted i byen til deres forretning. Det er desværre bare det samme sted – og de er ikke blindere end at de godt kan se hinanden. Hvad der kan komme ud af det i et nyliberalt samfund, hvor alle kneb gælder – det fortæller denne operafarce.
Stykket er skrevet specielt til Joachim Knop og Jan Flemming Jensen og en ghettoblaster – må den mindst blinde vinde!
Målgruppe: De 13-18 årige