Madama Butterfly

Vi havde glædet os til at gå igang med prøverne på Puccinis Madama Butterfly, der skulle have haft premiere d.12 august 2020. På grund af corona-epidemien har vi dog måttet se i øjnene at det er umuligt at starte et prøveforløb op.
Undergrunden har arbejdet benhårdt på at få udskudt forestillingen til næste sæson og det er lykkedes med stor hjælp fra de medvirkende og fra Kulturhuset Galaksen. Vi er glade for at kunne gennemføre dette, så publikum med sindsro kan være med når vi skyder den fantastiske opera igang, i august 2021.
Undergrunden har besluttet at alle årskortholdere med købt årskort for år 2020 selvfølgelig får deres årskort forlænget automatisk så de kan glæde sig til se f.eks Madama Butterfly i år 2021.
Madama Butterfly
Undergrundens opsætning af Madama Butterfly bliver intens vokal styrke og ægte skuespil. Puccinis mesterværk fra 1904 handler ikke kun om den japanske geisha Cio-Cio-San, som bliver forladt og udstillet til spot og fornedrelse af sine egne - det handler også om mænds grove udnyttelse af kvinder. Det handler om stormagters skalten og valten med de mest skrøbelige sociale lag i andre lande, om imperialisme og kynisk misbrug.
Medvirkende: Simone Sand Victor, Daniel Svenson, Leif Jone Ølberg, Thomas Peter Koppel, Paul Frederiksen, m.fl
Scenograf: Rikke Juellund
Spilledage
Sommeren 2021
Spilletider
kl. 20.00
Billetter
240 kr (ekskl gebyr)